|
Under mit slægtforskningsarbejdet til bogen
Fruentimmerne fra
Pallehuset, som blev udgivet i
2011, opdagede jeg til min overraskelse, at
direktør og overretssagfører
Harald Skovby Plum,
R. af Dbg. var en af de såkaldte gullashbaroner
under 1. verdenskrig 1914-18. Han var fætter til
min mands farmor, Charlotte, men vi havde aldrig
hørt om hans liv og levned. Vi forhørte os hos
den sidste, der kunne huske ham, Jens’ faster
Dagmar, der dengang var 93 år. Men uha, vi fik
en bestemt irettesættelse: ”Ham taler man
ikke om!” – og så var der lukket. I
familien var emnet Harald Plum tabu, til trods
for at de havde haft en del med ham at gøre,
mens han levede. Heldigvis lå der masser af
oplysninger om Harald Plum på nettet, som vi
kunne undersøge.
Senere
så vi i avisen, at der var guided tur til øen
Thorø, som Harald Plum havde ejet. Det var med
Plumeksperten Esben Brage, som også fandt
eventyret
Tællelyset, af H. C. Andersen i en
arkivkasse med Plum-materiale . Esben havde
hurtigt spottet Jens, som en af Plum-slægten
blandt tilhørerne. Venskabet er fortsat, og vi
har siden udvekslet ”fund”, når vi fandt noget
af interesse.
For nylig ville jeg kort opsummere forløbet
omkring Harald Plums selvmord på Thorø den 24.
oktober 1929 og bemærkede, at han havde ansat en
17-årig tjenerdreng ved navn Karl Erik Georg
Braagaard. Han omtales ved forhøret i
obduktionsrapporten:
[Harald Plum] (HP) laa i Sengen den 23. om
Morgenen, da Tjenerdrengen Carl Erik Georg
Braagaard Kl. ca. 8.00 var inde med The til ham.
Da Tjeneren havde givet [HP] Theen, gik han
atter ud fra Soveværelset, og [HP] var da alene.
Da Tjeneren og Stud. med. Preben Plum , som også
boede paa Thorø, den 23. Kl. ca. 8.30 ville gaa
ind til [HP], var Døren til Soveværelset
aflaaset, og til trods for, at de begge bankede
på for at komme ind, vilde [HP] ikke lukke op.
Kort efter hørtes der inde fra [HP’s] Værelse en
lyd, "som om et Bord faldt", og der hørtes en
Jamren inde fra Soveværelset…
- læs mere på
Hvenegaards Forlag
|
