15. ANNA PLUM, født 1635 i Kjøbenhavn, Aaret før Moderen døde, døbt Michelsdag samme Aar, er sandsynligvis den fjerde og sidste af de Faderen overlevende Døtre af første Ægteskab, som, uden at nævnes ved Fornavn som de tre fornævnte i flere af Kilderne, i Vindings „Regia Academia" (trykt 1665) siges at være gift med en (unavngiven) Præst i Skaane.

16.-23. ?Ukendte? PLUM, endnu 6 Sønner og 2 Døtre af Prof. jur. Plums første Ægteskab, hvis Fornavne hidtil ikke kendes, men hvis videre Skæbne det er af megen Vigtighed at søge nøje Oplysning om for at være paa det Rene med, om Nogen af dem mulig skulde kunne være Stamfader til de hist og her opdukkende Plum'er af ukendt Herkomst. I Kaptajn Lengnicks nu i Rigsarkivet beroende Haandexemplar af hans Stamtavler har han tilføjet en ny utrykt lille Tavle over Claus Plums Børn m. fl., hvori han anfører Navne paa ikke mindre end 4 Børn, foruden de 6, hvorom Enighed hersker, og han skriver ved Foden af Tavlen: „Tildeels efter Gisninger har jeg stillet denne Opsats, idet jeg er forvisset om, at Ingen vil kunne besvare den correct: thi jeg har gjort mig ubeskrivelig Umag for at naa Maalet, men deels mangler Kirkebøger, deels ere de slet førte, og af verdslige Protocoller har jeg heller ikke kunnet faae fornødne Oplysninger" 

Uddrag fra Slægten Plum ved Gerhard Grove, 1903, Nr. 24, Side 34

24. CORT PLUM, døbt i Frue Kirke i Kjøbenhavn 1639, die Veneris p. Dominica remeniscere, var som ældste Søn af Prof. Claus Plum af hans andet Ægteskab aabenbart opkaldt efter Morfaderen, Prof. theol. Cort Aslaksen. Under Svenskekrigen 1658-60, der faldt i hans første Ungdom, gjorde han Krigstjeneste, og efter Fredsslutningen tjente han i Kongens Livgarde. 18. Juni 1666 fik han i Følge en Ansøgning, der er aftrykt i Tillægget, kgl. Konfirmation paa at være Herredsfoged i Ringsted Herred, hvilket Embede Formanden, sagtens mod en Udbetaling, havde afstaaet ham. Den 1 August n. A. fik han Tilladelse til at bo i Ringsted, da Herredsfogedgaarden solgtes. og blev tillige øverste Raadmand sammesteds. Endnu 1675 nævnes han blandt de disponible Officerer i Sjælland som Kornet. 17. Mts. 1683 faar han Udnævnelse til Borgmester i Køge. Han var mere end 1 Gang gift og første Gang sandsynligvis med den „Birthe Fougedtz," (hans første Datter af andet Ægteskab bærer da Fornavnene efter begge Hustruerne), der ifølge Ringsted Kirkebøger begravedes i St. Hans Kirkegaard 6. Aug. 1672. Senere ægtede han Susanne Engberg, f. 17. Maj 1655, Enke efter den 16. Jan. 1676 afdøde Raadmand Hans Volsen af Stubbekjøbing, og Datter af Sognepræsten sammesteds. Jesper Jepsen Engberg, og Søster til den 1679 adlede og rige Andreas von Engberg, paa hvis Herregaard Ravnstrup hendes Bryllup stod 29. Oktober 1679.

Cort Plum døde 14. Aug. 1688 og hans Lig nedsattes i Nørre Kapel for i Januar 1689 at føres til Kjøbenhavn. I 1691 fik hans fire Børns Formyndrer kgl. Brev paa at sælge disses Jordegods bl. a. i Særslev og Skandrup. Hans sidstnævnte Hustru overlevede ham og ægtede 23. April 1694 i Køge Sognepræst i Ejby-Dalby, Jørgen Togsverd, død 6. August 1702. Hendes første Søn af dette Ægteskab døbtes die Jovis post Dncam. Qvasimod. 1695 med navnet Cort Plum. Hun døde som Enke i Stubbekjøbing 7. Maj 1720 og blev begravet i Kirkens Store Gang.

Kjøbenhavns  Frue Kirkes Daabsbog. - Sjæll. aabn. Br. 18. 6. 1666 N. 81, 1. 8.1667 N. 230, 26. 8. 1679 N. 232, 17. 3. 1683 N. 74, 24. 3 1691 N. 59. jfr. Kanc Koll Prot. 690-91 fol. 104. - Sjæll. Miss. 20. 6. 1691 Nr. 15. - Milit. Indk. Sager Juni 1675 N. 462 ( Medd. af Obersltn. Hirsch). - Stubbekjøbings Kirkes Regskab 1720.

25. MAREN PLUM, født c. 1640, betalte i 1657 ved sin For-mynder, Magister Zoega, 5 Dr. til Fædrelandets Forsvar. Hun er rimeligvis den samme Maren Plum, der den 5. Apr. 1666 viedes til Johan von Alpen i Henhold til kgl. Vielsesbrev af 24. Mts. 1666 og var Moder til den Dorthea von Alpen, der 15. Juni 1706 viedes i Gjentofte til Sognepræst i Aaker Claus Flyng. Johan von Alpen havde omtrent samtidigt med sit Bryllup nedsat sig som Borger og Handelsmand i Kjøbenhavn, men trængtes allerede Aaret efter saa haardt af sine Kreditorer, at han søgte kgl. Beskærmelsesbrev for sine udenlandske Fordringshavere, bl. a. motiveret ved, at hans Hustrus Formyndere endnu ikke havde udbetalt ham dennes Arv, og ogsaa opnaaede det 6. Juli 1667 for 4 Aar. Hans Skæbne er ellers ukendt, og Maren Plum døde 9. Okt. 1713 hos Broderen Frederik i Gentofte.

Uddrag fra Slægten Plum ved Gerhard Grove, 1903, Nr. 27, Side 36

27. FREDERIK PLUM, f. i Kjøbenhavn 12. Aug. 1643, mistede 5 Aar gammel sin Fader og 4 Aar efter Moderen og kom i Huset hos Formyndere, først 8 Aar hos Professor Ethices Søren Pedersen til hans Død 1657, siden hos Professor Peder Resen, den senere Præsident i Kjøbenhavn. 1663 blev han Student, 1666 fik han det Vinstrup-Resenske Rejsestipendium og besøgte Tyskland, navnlig Strasbourg, samt Frankrig, England og Holland. Efter Hjemkomsten 1669 boede han atter hos Resen og lod sig høre i Kjøbenhavns Kirker, indtil han 1672 blev kaldet til Sognepræst i Gentofte, hvortil 1682 Lyngby føjedes.

Efter kgl. Vielsesbrev af 20. Okt. 1679 ægtede han 13. Nov. s. A. Sophie Olsdatter, Datter af Ole Olsen til Gyldenlund. Hun døde 26. Juli 1689 efter at have skænket ham 6 Børn. Selv naaede han en høj Alder og fik som Præst i Lyngby i 56 Aar Plads blandt Treschows „Jubellærere". Etatsraad H. D. Monrad (f. 1737, død 1796) har i en Samling Anekdoter meddelt flere karakteristiske Træk af hans Liv, som dog maa modtages med nogen Varsomhed, da de ikke kunne være fra første Haand. Forfatteren har dog sikkert Ret i at kalde ham en højst rundtalende Mand, der rent ud sagde, hvad han mente. I et Selskab yttrede han saaledes til Admiral Gabel, da Talen var om Admiral Rabes Opførsel ved Tornebusken: „Hør nu hvad jeg siger, at Rabe er en Forræder." Gabel maatte tilmed sværge paa at sige det til Kongen, der siden dertil med et Smil bemærkede: „Der gute alte Mann ist ein erlicher Patriot." En anden Gang svarede han ret forsorent en Mand, der fortalte ham, at Enkedronningen Charlotte Amalie havde givet ham Ventebrev paa Lyngby Kald (efter Plum): „Jeg lever den Dag, at jeg slaaer Pærer ned med Enkedronningens Ben." Efter flere Meddelelser om hans barokke Indfald paa Prædikestolen tilføjer Monrad, at Plum var intet mindre end gjerrig, og det siges fra anden Side, at han lod sin Have være aaben for skikkelige Folk fra Kjøbenhavn og husede løjerlige gamle, stumme og ubrugelige Folk i sin Præstegaard. — Søsteren Maren vides ogsaa at have boet hos ham til sin Død 1713. — Han paatalte flere Indgreb af Kalvinisterne, og i Sognets Kirkebøger har den originale Præst optegnet mange Bemærkninger om Samtidens Begivenheder. Han døde Trin. Sønd. 1728 og hans Lig blev nedsat i hans Fader Claus Plums Begravelse i Frue Kirke, der imidlertid nedbrændte samme Aar.