Startside Ophav Biskop Plum Gullaschbaronen Foto Kontakt

 

Slægten -1. Slægtsled - 2. Slægtsled - 3. Slægtsled - 4. Slægtsled - 5. Slægtsled - 6. Slægtsled - Slægtsled 7

Slægtens 2. led

Hans Frandsen
Født 1532 i Ribe - Død 1584 i København

Uddrag fra Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 2, Side
19-21

2. Hans Frandsen, vel bekendt som latinsk Digter under Navnets latinske Form Johannes Franciscus (Ripensis) og som Professor i Lægevidenskab ved Kjøbenhavns Universitet, fødtes i Ribe 1532. Historikeren H. F. Rørdam, der kalder ham "en af den Humanistiske Dannelses smukkeste Repræsentanter her til Lands i Reformationens Aarhundrede", har navnlig i Kjøbenhavns Universitets Historie givet en saa fyldig Beskrivelse af hans Liv og Virksomhed og saa righoldig en Fortegnelse over hans udgivne Værker, at et Uddrag heraf vil være tilstrækkeligt til at give et saadant omrids af hans Livsskæbne, som det er dette værks Hensigt at fremdrage. Frandsen besøgte sin Fødebys Skole, undervistes af den udmærkede Skolemand Rektor Jens Pedersen Grundet og omtaler ogsaa Biskop Hans Tavsen og Præsten Mag. Laurits Nielsen i Ribe, siden Biskop i Vendelbo stift, paa en Maacle, der tyder paa, at han har haft Hjælp og Støtte af dem i sin ungdom.

1551 drog han til universitetet i Wittenberg. I sit 21. Aar optraadte han som latinsk Digter og viste snart et ualmindeligt Anlæg for denne Art Poesi. Den Danske Konge tilstod ham 1554 30 Daler til Fremme af hans
studeringer i Wittenberg, hvor han ved sine fortræffelige Aandsgaver og sit behagelige væsen vandt mange venner. Hans Helbred var dog en Tid saa svagt, at han mistvivlede om at gense Fædrelandet, men han kom atter til Kræfter, tog Magistergraden og opholdt sig nogen Tid ved Højskolen i Frankfurt ved Oderen. I Foraaret 1556 kom han hjem og blev Undertugtemester for Kong Christian IIIs unge sønner, men opgav i okt. 1557 Pladsen for at fortsætte studeringerne Udenlands. Han paatog sig at være Hovmester for Adelsmanden Albert Beck, Søn af Rentemester Jochum Beck, og kom i Novb. s. A. til Wittenberg, men brev ked af Hovmesterstillingen, og gennemvandrede 1558 med en fortrolig ven Petrus Lotichius [Peter Lotz, 1528-1560], en af Tidens mest fejrede Digtere og derhos en dygtig Mediciner, en Del af Tyskland for at søge Lærdom i Lægekunsten. Vennen blev kort efter Professor i Medicin ved Universitetet i Heidelberg, medens F. først drog til Tybingen, siden til Hejdelberg, hvor samme Lotichius højtidelig paasatte ham Digter-Laurbærkransen.

Hans Frandsen tog Afsked med ham i et Digt, der aander varm Følelse, og drog til Paris og Lyon. Hans Talent skaffede ham mange venner, og en ung lærd Bogtrykker, Antonius Gryphius [1527-1599] i Lyon, udgav 1560 en Del af hans Digte. samme Aar gav Frederik II ham 30 Daler til Bestridelse af omkostningerne ved Erhvervelsen af Doktorgraden, som han tog ved et fransk universitet, og maaske tillige som Løn for Mindedigtet over Christian III paa Professorernes Indstilling af 26. December s. A. resolverede Kongen, at Hans Frandsen (i Anledning af 2 medicinske Professorers Død), skulde komme til Universitetet i Kjøbenhavn, og der "læse og lade sig bruge til saa længe vi kunne bekomme en anden lærd Mand, der os og Riget kan være nyttigere og gavnligere".

Hans Frandsen overtog Professoratet i 1561 og blev i de følgende 20 Aar en af Højskolens bedste prydelser, som der ikke blev tale om at fjerne
for en dygtigere.

Et Aars Tid efter Ansættelsen ægtede han Marine Lauridsdatter Bagge fra Ribe, Enke efter den kongelige Sekretær Antonius Hanisch, ved hvilket Giftemaal han fik dennes anselige Gaard ved Gammelstrand. Han var fra 1557 forlenet med et Kannikedømme i Aarhus og fra 1580 med en Gaard, der laa til St. Michels Alter i Roskilde. Frandsens ven, den latinske Digter Hans Jørgensen Sadolin skrev en hel Cyclus af latinske Digte til hans Bryllup.

Hans Frandsen roses fra alle Sider som en duelig og begavet Lærer, udgav flere gamle lægers (Hippokrates og Galens) Skrifter i latinsk oversættelse og gav sig meget af med Lægepraxis, og ordinerede mod Pesten i 1564 et længe brugt Lægemidder for rige Folk og et andet for Fattige. Han var flere Gange Universitetets Rektor. Om hans kristelige sindelag vidner et smukt dansk Digt, han 1580 skrev om Bønnens Nytte, saa vel som Beretninger om hans Taalmodighed og Gudhengivenhed under de svære Lidelser, han gennemgik før sin Død 4. Juli 1584.

Med Tyge Brahe stod han mange Aar i Venskabsforbindelse, og denne satte ham et smukt Æreminde i et latinsk Digt, der blev indskrevet paa hans Gravmæle i Frue Kirke. Den venskabelige Støtte han gav Anders Sørensen Vedel og hans Gerning, fortjener ogsaa at mindes; og hans Digt foran i Vedels Saxo, hvorved han i kraftige Træk skildrer Historiens Opgave og Betydning, viser, at han ogsaa havde Kald for Digtning paa Dansk, selv om han i Reglen skrev latinske Vers. Hans Portræt fandtes i den Samling, som Peder Resen i sin Tid skænkede Universitetsbiblioteket, men gik tabt ved Branden 1728.

Hans Hustru døde 16. Juli 1587 i sit 64de Aar. De havde ingen Børn, og Mandens Brødre Troels og Peder gjorde derfor Fordring paa at dele Naadensaaret med hende, hvilket dog afvistes af Universitetet. Brodersønnen Claus Plum lod 1624 Hans Frandsens Gravmæle i Frue Kirke istandsætte, men det gik til Grunde enten 1728 ved Kjøbenhavns Ildebrand eller 1807 ved Bombardementet

H. F. Rerdam: Kbhs. Univ. Hist. II, 543-56 og de der nævnte mange ældre Kilder jfr. Biogr. Lexikon og F. R. Friis's forsk. Værker ang. Tyge Brahe. — Se Tillæg.

 

Hans Frandsens Digt om Historiens Nytte.
 (Fra A. S. Vedels Udgave af Saxo 1575).

I huor mand søger all Verden omkring
Blant Verdslige Viisdom oc Lære:
Der findes icke nogen dyrebarere ting,
End sande Historier ere.

Fordi de sige baade Quinde oc Mand,
Den stund hand er i Liffue:
Huor huer sit Leffnet fremdrage kand,
Oc siden udødelig bliffue.

Her findis baade i Feide oc Fred,
Om du vilt Krönicken acte:
Gode Raad oc Anslag, huo dem tar ved
Oc ellers effter ære vil tracte.

Viltu oc ey ret tencke dig om,
Men Dyd oc Ære fergætte:
Vaarst du end dobbelt Keyser i Rom,
Dit Velde haffuer intet at sætte.

Thi lærd Mands Pen haffuer saadan iid,
Han acter ey Gods eller Arffue:
Huad heller du vorder vred eller blid,
Hand maler dig met din Farffue.

Oc naar du meent, det er forgæt,
Huad Ont eller Gaat du giorde:
Da findis dit Naffn i Krönicken sæt,
All Verden veed aff din Forde.

Det Gode huer prise oc loffue maa,
Det Onde bespotte oc lacke;
Huo lenge vil leffue hand tencke der paa
Hans Gierning kand tagis til tacke.

Det holdis med rette for synderlig Prijs.
Historien at læse oc hore:
Aff anden Mands skade giör den oss vijs,
Som Gaffn oc Naffn anröre.

Oc huad som actis for Leeg eller Lærd,
som huar ey kunde befalde:
It Menneskis Naffn er hand ey værd,
Det vil ieg sige for alle.

Gud giffue, at huer ickun actede vel
Det Nytte aff slig Scrifft komme:
Da skulde vel Lærde actis mere end Træl,
Blant alle, oc meest de fromme.

Thi det er andet at komme sligt frem
End huer kand tencke oc vide:
Ah Gud, du styrcke io alle dem,
Som Ære oc Bogen maa lide.

Vor Danske Krønicke som Saxo skreff
Indholder oc Lærdom sköne,
Aff huilcken mand seer, som huer bedreff
Saa halluer 'land faaet til Löne.

Den er nu paa vort Maal vdsæt,
Oss Danske til Nytte oc Ære:
Huo ellers sit Gaffn vil acte ret,
Oc det mit Flittighed lære.

Mester Anders Vedel giorde dette Gaffn,
Som förre haffde Made oc Vanske:
Thi bör hannem Tack oc eftersagn,
Til ære, aff alle Danske.  

1. Hippoeratis liber de natura hominis, latine uersus. Hafn. 1571
2. Galeni de curatione sive ratione medendi ad Glauconem. Lib. I. Hafn. 1572.
3. Galeni liber de constitutione artis Medicæ. Hafn. 1572. 8
4. Claud. Galeni de ossibus ad tyrones medicos liber. Hafn. 1579. 8. (Fortalen er trykt i Rørdams Univ. Hist. IV Nr. 214).

ef

Troels Frandsen
Født 1534 i Ribe - Død 4. marts 1588 i København.

Uddrag fra Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 3, Side 21

3. TROELS FRANDSEN fra Ribe, levede i Kjøbenhavn 1586, da han sammen med Broderen Peder gjorde Fordring paa at dele Naadensaaret efter foran nævnte Broders Enke, og døde sammesteds 4. 3. 1588. Han er sandsynligvis identisk med den kjøbenhavnske Borger, Troels Frandsen, der omtales som optagen i det danske Broderskab 1576, som betalende Jordskyld af nogle Boder i Østergade og en Have vesten Nørreport i 1581, som underskrivende Fuldmagten til Kjøbenhavns Udsendinge ved Prins Christians Hylding i Ringsted 1584 og samme Aar som Vidne, da en Gaard tilskødes Kongens Vintapper, Borger i Kjøbenhavn Jesper Skammelsen og Hustru. Naar Peder Frandsen i 1608 optræder i en Arvesag ogsaa paa nogle Broderbørns Vegne, er det rimeligvis Børn af samme Troels, da Hans ingen Børn havde, og ingen flere Brødre, end Troels og Peder, gjorde Krav paa Naadensaaret efter Hans Frandsen. 

Kirkehist. Saml., Ny R. I, 55; 3 It, Il, 491. — Hørdum: Kblis. Univ. Hist. II, 554. — Kbhs. Dipl. I, 488, 498, 5j(;, 548, VI, 44. — Orig. Brev fra Troels og Peder Frandsen af 26. 1. 1586 i Ny kgl. Saml. 752. Fol. paa del kgl. Bild.

ef

Jacob Frandsen
Født i Ribe - Død før 1586

Uddrag fra Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 4, Side 22


4. JACOB FRANDSEN, længe ganske glemt, findes omtalt i Ribe Tingbog af 1561. Det fremgaar heraf, at hans Fader, Frands Madsen, Torsdag efter purific. Marias [april] havde indkaldt 4 Mænd, som paa hans Vegne begjærede nogen Erstatning af Per Jensen for den Skade, denne havde gjort Sønnen Jacob. Per svarede, „at hand gerne wielle were hans wen, men hand hagde icke penge at giffue hannom", og til Spørgsmaalet om han „wille were tiill en wenlige maade med hannom", svarede han Nej! og sagde, at han havde udlagt 10 Daler til Kost og Lægeløn, ligesom han beskyldte Frands Madsen og hans Sønner for at de „gjorde hannem uskiell oc the drog vd marcken oc wille slo hannem ihiell". Lørdagen efter Viti og Modesti Dag [14. juni] æskede Frands Madsen med Sønnen Jacob Wurderingsmænd paa ommeldte Saar og Skade. Der blev da udmældt 12 Mænd, og de havde „4 uwildige dannemendt oc bartskerer" med. Efter at have raadslaaet kom de inden Tinge og „kund gjorde ock wontne paa theris hellig andzeed, at the hagde Jacob Frandsen aff syne cleder oc grandzgiffueligen besaae hans saaer, tha war hand slaget ind ret vdj syn røg, ther som [o: hvor] alle aderer sambles, oc hvo ther bliffuer slaget, goer icke heden vdenn mensell, oc at de hagde moled hans been, tha war thend ene been forsuonden aff samme slag, saa at det var ij fingerbret korther end thett andet, oc kand ingen doctor eller legy andet sige, end Jacob Fransen haffuer hans lest or lemsell af samme slag". Næste Tirsdag, s. Karini Dag [25.nov. ?], vidnede de 12 Mænd, at den „lemsell [Lemlæstelse] oc feyll. som Jacob Frandsen hagde vtj syn gang, thend hagde band aff det slag vdj syn røg, som Per Jensen, Jens Tielloffsens Søn, slog ham" ; og de vurderede samme Skade for et Hundrede Mark. Jacob Frandsen har neppe efterladt Børn, da Peder Frandsen (se Nr. 5) i Søgsmaalet mod Slægten paa Astrup kun optræder paa Broderbørns (Troelses Børns) Vegne og ikke for Brødrebørn eller Brødre, og var vistnok selv død før 1586, da han ikke med Brødrene Troels og Peder i dette Aar deltager i Fordringen paa Naadensaaret efter Broderen Hans.

Ribe Bytingsbog 1561


ef

Peder Frandsen
Født 1548 i København - Død 27. juli 1608

Uddrag fra Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 5, Side 22-25

5. PEDER FRANDSEN er rimeligvis noget yngre end Broderen Hans. Haandskrevne Optegnelser af Lengnick og Hundrop anføre ham som Student fra Ribe fra 1568; hans Ungdomsperiode er dog næsten ukendt, men han nævnes "Borger i kjøbenhavn", da han 13. Maj 1589 fik Kgl. Udnævnelse til Byfoged her i Byen, og han maa allerede en Del Aar før have været velstaaende og anset Borger, siden han ved Pinsedrikken i 1579 optoges i det danske Broderskab.

I 1588 anfores han i et Mønstringsregister som Fænrik for Snarens og Vester Kvarter. Beskikkelsen til Byfoged, aftrykt i Kjøbenhavns Diplomatarium, viser hans Embedspligter og Løn. Forholdet mellem Magistraten og ham gav Anledning til mange Rivninger. Borgmester og Raad klagede over, at „Peder Frandsen udi mange Maader havde bevist dem i deres Embede og Befaling stor Modvillighed, dem foragtet, fortalt og overskreget".

18. Mts. 1592 faldt en Kommissionsdom i Sagen, der skønt P. F. ikke blev Magistraten Svar skyldig, afsagde den Kendelse, at han havde forset sig mod sin Instrux. Og 2. Juni s. A. udnæntes en anden Byfoged, Karsten Rytter, med samme Instrux. — En anden Dom ved Kongens Retterting af 5. Aug. 1590 faldt heldigere ud for Peder F. Han var indstævnet, fordi han ved Nattetid havde sendt 3 af Stadens Præster, hen i Fængslet for at formane og forhøre Ane Coldings, der sad anklaget for Trolddom i den celebre Sag, om at Kongens Flaade var bleven forgjort, da den skulde føre Prinsesse Anna som Brud til Skotland og derfor maatte vende om. Under Sagen kastedes en Mistanke om Partiskhed paa P. F. "efterdi en af de berygtede Kvinders Søn haver hans Søster til Ægte" (jfr. Nr. 6), og man synes at have frygtet, at han skulde have faaet en anden Forklaring ud af hende, men han frikendtes, fordi det var sket efter Ordre til ham, og ikke fordi han vilde forhøre hende, men for at give hende, der nu skulde miste Livet, den sidste Trøst.

— Efter at have taget Afsked med Byfogedtjenesten levede P. F. atter som Borger i Kjøbenhavn, og i det første Tiaar af det 17de Aarhundrede nævnes han blandt de større Handlende, der havde Bevilling paa Handelen paa Vespenø [Vestmannaøerne, Island].

 Imidlertid betroede Kongen ham ogsaa at udføre forskellige Retssager i Ind- og Udland. Saaledes fik han 15. Juli 1594 et kgl. Brev om at forfølge en interessant Kriminalsag mod Adelsmanden Jørgen Høg, der havde ihjelskudt Borgmesteren i Skive og derfor af Kongen og Rettertinget var dømt fra Livet, men benaadet „formiddelst nogle voere vndersotter af Ridderschabet saa og for Fruer och Jomfruer thievis vnderdanigst flittig forbøns schylldt", dog kun mod skriftligt Løfte om inden 6 Uger at forlade Riget, i 4 Aars Tid at lade sig bruge mod Tyrken og aldrig komme hjem. Nu havde han imidlertid skammeligt brudt Løftet, først hemmelig opholdt sig her i Riget og saa, i Stedet for at vove Livet mod Kristenhedens Arvefjende Tyrken, ganske fredsommeligt bosat sig i Nyløse i Sverrig. Kongen var opbragt over denne Troløshed, havde i den Anledning tilskrevet Sverrigs Konge og Rigsraad m. fl., og Peder Frandsen kunde nu vente et Mandat til Statholderen paa Elfsborg og Borgmester og Raadmænd i Nyløse til at anholde og indsætte Jørgen Høg, og da skulde han paa det strængeste tiltale ham ved Rette og begære hans Exekution efter Dommen og hans Forskrivelse. Hvorledes Hvervet udrettedes, er dog ikke bekendt (Sjæl'. Reg. 1588-96 fol. 371). — Skønt Peder Frandsen ikke nævnes blandt Christian IVs Herolder i den Fortegnelse. J. Grundtvig meddeler paa Grundlag af Rentemester regnskaberne, er det dog givet, at han har beklædt denne Stilling, ikke blot af Inskriptionen paa Epitaphiet (se Tillæg), der nævner, at han i denne Egenskab havde forskellige Sendefærd til Nabo-Konger og Fyrster, men navnlig afgjort af et kgl. aab. Brev af 9. Okt. 1601, hvori han kaldes Herold, og hvorved han blev belønnet med Kongens Del af Udby Sogns Korntiende for den Tjeneste, han har gjort og vil gjøre Kongen. Som Herold fungerede Peder Frandsen sikkert ved de store Festligheder i Anledning af Christian IVs Kroning i 1596.

Tyder hans Optagelse i det danske Broderskab 1579 paa, at han ikke savnede Midler, kan man sikkert gaa ud fra, at han ved sit Ægteskab ca. 1583 med Cathrine Syben betydelig har forøget sin Formue. Hun var nemlig en Datter af den dygtige Guldsmed Johan Syben, der er vel kendt ved sin Virksomhed som Instrumentmager hos Christian III og Frederik II, bl. a. ved Forfærdigelse af astronomiske Instrumenter til Tyge Brahe, og var Enke efter den rige Hofskrædder Claus Plum, der ogsaa var en anset og betroet Mand hos nævnte Konger, hvorfor hans Navn efter Tidens Brug ret naturligt mindedes ved „Eftermandens" førstfødte Søns Daab, som i Indledningen nærmere omtalt.


"Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold i uddrag"
Side 22, 9. feb. 1580.

Over de Sager, Peder Frandsen førte for Staden Kjøbenhavn og for Kongen, glemte han ikke sine egne Interesser. Rørdam fremhæver i sin Universitetets Historie, hvorledes han i henved 20 Aar ulejliger Konsistoriet med sine Fordringer om at dele sin Broder Hans' Enkes Naadesaar med hende, og flere Gange optræder han paa egne og Broderbørns Vegne i Retssager, der skulde sikre Samme deres Andele i Godset Astrup i Brøns Sogn i Slesvig, hvortil de gennem hans Moder var arveberettigede. Peder Frandsen døde 27. Juli 1608, hans Hustru 26. December 1613 og begravedes i Helligaands Kirke, hvor der over dem blev sat sat en Gravsten og siden af Søn og Svigersøn bekostet et Epitaphium med hans Portræt . Af en instrux af 1. Mai 1620 for Kæmneren i Kjøbenhavn ses det, at Peder Frandsens Arvinger efter ham ejede en Gaard i Brolæggerstræde, der før havde tilhørt velb. Lave Brok, en Bod i Læderstræde og en Have og nogle Boder udenfor Østerport, delvis hvor nu Thotts Palais ligger.

Kbhs. Diplomatarium, VI, 45. — O. Nielsens Kbhs. Beskr. III 295. — Kbhs. Dipl. II, 437 f. —O. Nielsens Kbhs. Beskr. III, 131 f. og 254.— Kbhs. Dipl. II, 472. — Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af gamle danske Domme, 4. Saml., 226-9. — Sjæll. Reg. 1588-96 fol. 371. — O. Nielsen Kbhs. Beskr. IV, 211, 238. — Sjæll. Reg. 1596-1604 f. 336. — Kancelliets Brevbøger 1560-75. — V. A. Secher: Kongens Rettertingsdomme. 1605-14, 219 f. — Kbhs. Dipl., 1, 601, 605, 613 og O. Nielsen Kbhs. Beskr. VI, 388.
---------------------------------

Jfr. Indskrifterne i Tillægget:

Til Nr. 5.
Indskrifter paa kgl. Herold Peder Frandsens Gravmæle i Helligaands Kirke.
Afskrifter efter P. J. Resen: Inscriptiones Haffnienses, Haffniæ 1668. s.125 og 120.
Paa en Gravsten: Her ligger begrafven Enlig oc Welact Mand PEDER FRANDSEN kgl. Mayst fordum Herold, som Saligen i Herren hensoff den 27 Julii Anno 1608 sampt hans kiere Hustru Erlig oc Gudfryctig Danneqvinde KATHARINE JOHANSDATTER, som oc Saligen udi Herren bleff henkalled d. 26 Decembris Anno 1613.

 Paa et Epilaphium af Sten med Peder Frandsens Portræt.
("Cum Insign. et. Effig."):

Vivit post funera virtus - D. O. M. S. - PETRO FRANCISCO RIPENSI, Civi qvondam hujus Reipubl. integerrimo ac Præfecto primum Regio ad triennium hinc Ejusdem Maj. Anno 16. Caduceatori fidelissimo variisque ad vicinorum regnorum reges ac principes ablegationibus clarissimo. Nec non KATHRINÆ SYBENIÆ HAFN., Johan Sybenii Aurifabri, Geographi ac Mechanici, Astronomici Seren. Regum Christ. 3. Frid. 2 qvondam solertis Filiæ ac Matronæ piissimæ. Postqvam pio conjugio fideliss. Annos XXV utrinqve satisfecissent mortalesqve exuvias ille climacterico magno 1608 hac Septuagenaria 1613 hic deposuissent, animamqve Deo creatori reddidissent.
In perennem filialis obsequii memoriam Optime meritis Parentibus filius et gener Claudius Plumius J. U. D. ac R. Acad. P. P. M. Hermannus Nicolai Hebr. Lingv. P. P., Hoc monumentum posuere.



ef

? Franddatter
Uddrag fra Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 5, Side 22-25


6. ... FRANDSDATTER holdt Bryllup i Kjøbenhavn 1581, i hvilken Anledning Universitetet i Æresskænk gav hendes Broder Hans Frandsen en Ame Vin. Hendes Fornavn kendes ikke, og hendes Mands Navn heller ikke; men da ingen anden Søster nævnes, er hun muligvis den Søster, der var gift med en Søn af en af de 3 Troldkvinder i Kjøbenhavn, som fik Skyld for at have forhekset Flaaden, saa at Prinsesse Anna maatte vende om paa sin Bruderejse til Skotland 1590 (jfr. ovfr. N. 5). I saa Fald var hendes Mand enten Søn af Margrethe, Jacob Skrivers (Borgmester i Kbh.), Kirsten Søndags eller af Anna Jesper (Skammelsen) Vintappers. Paa en Forbindelse med sidst nævnte kunde det tyde, at Broderen Troels Frandsen fungerer som Vidne ved et Skøde til Fordel for Jesper Skammelsen, jfr. ovfr. (N. 3).

Uddrag af Universitetsregnskaber, se Rørdams Kbhs. Univ. Hist. 4, 310. — Kbhs. Diplomat. IV. 691, 692, 694. — 0. Nielsen Kbhs. Hist. III. 189 f'.




 

 

 

 


Webmaster
© 1999-2015 Hvenegaards Forlag
Vivian Hvenegaard,  
Kertevej 26, Kerte, 5560 Aarup
vivian@me-cfs.info
OBS! 
Fralæggelse/disclaimer:
Denne hjemmeside er offentliggjort uden garanti for indholdet. 
Det er brugerens eget ansvar at forholde sig kritisk til hjemmesidens indhold.