| |
Slægten -1.
Slægtsled -
2.
Slægtsled -
3.
Slægtsled - 4. Slægtsled
- 5. Slægtsled -
6. Slægtsled
- Slægtsled 7
Slægtens 2. led
Hans Frandsen
Født 1532 i Ribe - Død 1584 i København
Uddrag fra
Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 2, Side 19-21
2.
Hans
Frandsen, vel
bekendt som latinsk Digter under
Navnets latinske Form Johannes
Franciscus (Ripensis) og som
Professor i Lægevidenskab ved
Kjøbenhavns Universitet, fødtes
i Ribe 1532. Historikeren H. F.
Rørdam, der kalder ham "en
af den Humanistiske Dannelses
smukkeste Repræsentanter her til
Lands i Reformationens
Aarhundrede", har navnlig i
Kjøbenhavns Universitets
Historie givet en saa fyldig
Beskrivelse af hans Liv og
Virksomhed og saa righoldig en
Fortegnelse over hans udgivne
Værker, at et Uddrag heraf vil
være tilstrækkeligt til at give
et saadant omrids af hans
Livsskæbne, som det er dette
værks Hensigt at fremdrage. Frandsen besøgte sin Fødebys
Skole, undervistes af den
udmærkede Skolemand Rektor Jens
Pedersen Grundet og omtaler
ogsaa Biskop Hans Tavsen og
Præsten Mag. Laurits Nielsen i
Ribe, siden Biskop i Vendelbo
stift, paa en Maacle, der tyder
paa, at han har haft Hjælp og
Støtte af dem i sin ungdom.
1551 drog
han til universitetet i
Wittenberg. I sit 21. Aar
optraadte han som latinsk Digter
og viste snart et ualmindeligt
Anlæg for denne Art Poesi. Den
Danske Konge tilstod ham 1554 30
Daler til Fremme af hans
studeringer i Wittenberg, hvor
han ved sine fortræffelige
Aandsgaver
og sit behagelige væsen vandt
mange venner. Hans Helbred var
dog en Tid saa svagt, at han
mistvivlede om at gense
Fædrelandet, men han kom atter
til Kræfter, tog Magistergraden
og opholdt sig nogen Tid ved
Højskolen i Frankfurt ved
Oderen. I Foraaret 1556 kom han
hjem og blev Undertugtemester
for Kong Christian IIIs unge
sønner, men opgav i okt. 1557
Pladsen for at fortsætte
studeringerne Udenlands. Han
paatog sig at være Hovmester for
Adelsmanden Albert Beck, Søn af
Rentemester Jochum Beck, og kom
i Novb. s. A. til Wittenberg,
men brev ked af
Hovmesterstillingen, og
gennemvandrede 1558 med en
fortrolig ven
Petrus
Lotichius [Peter Lotz,
1528-1560], en af Tidens mest
fejrede Digtere og derhos en
dygtig Mediciner, en Del af
Tyskland for at søge Lærdom i
Lægekunsten. Vennen blev kort
efter Professor i Medicin ved
Universitetet i Heidelberg,
medens F. først drog til
Tybingen, siden til Hejdelberg,
hvor samme Lotichius højtidelig
paasatte ham
Digter-Laurbærkransen.
Hans
Frandsen
tog Afsked med ham i et Digt,
der aander varm Følelse, og drog
til Paris og Lyon. Hans Talent
skaffede ham mange venner, og en
ung lærd Bogtrykker, Antonius
Gryphius [1527-1599] i Lyon, udgav 1560 en
Del af hans Digte. samme Aar gav
Frederik II ham 30 Daler til
Bestridelse af omkostningerne
ved Erhvervelsen af
Doktorgraden, som han tog ved et
fransk universitet, og maaske
tillige som Løn for Mindedigtet
over Christian III paa
Professorernes Indstilling af
26. December s. A. resolverede
Kongen, at Hans Frandsen (i
Anledning af 2 medicinske
Professorers Død), skulde komme
til Universitetet i Kjøbenhavn,
og der "læse og lade sig
bruge til saa længe vi kunne
bekomme en anden lærd Mand, der
os og Riget kan være nyttigere
og gavnligere".
Hans
Frandsen overtog Professoratet i
1561 og blev i de følgende 20
Aar en af Højskolens bedste
prydelser, som der ikke blev
tale om at fjerne
for en dygtigere.
Et Aars Tid efter Ansættelsen
ægtede han Marine Lauridsdatter
Bagge fra Ribe, Enke efter den
kongelige Sekretær Antonius
Hanisch, ved hvilket Giftemaal
han fik dennes anselige Gaard
ved Gammelstrand. Han var fra
1557 forlenet med et
Kannikedømme i Aarhus og fra
1580 med en Gaard, der laa til
St. Michels Alter i Roskilde.
Frandsens ven, den latinske
Digter
Hans Jørgensen Sadolin
skrev en hel Cyclus af latinske
Digte til hans Bryllup.
Hans
Frandsen roses fra alle Sider
som en duelig og begavet Lærer,
udgav flere gamle lægers
(Hippokrates og
Galens)
Skrifter i latinsk oversættelse
og gav sig meget af med
Lægepraxis, og ordinerede mod
Pesten i 1564 et længe brugt
Lægemidder for rige Folk og et
andet for Fattige. Han var flere
Gange Universitetets Rektor. Om
hans kristelige sindelag vidner
et smukt dansk Digt, han 1580
skrev om Bønnens Nytte, saa vel
som Beretninger om hans
Taalmodighed og Gudhengivenhed
under de svære Lidelser, han
gennemgik før sin Død 4. Juli
1584.
Med
Tyge Brahe stod han mange
Aar i Venskabsforbindelse, og
denne satte ham et smukt
Æreminde i et latinsk Digt, der
blev indskrevet paa hans
Gravmæle i Frue Kirke. Den
venskabelige Støtte han gav
Anders Sørensen Vedel og hans
Gerning, fortjener ogsaa at
mindes; og hans Digt foran i
Vedels Saxo, hvorved han i
kraftige Træk skildrer
Historiens Opgave og Betydning,
viser, at han ogsaa havde Kald
for Digtning paa Dansk, selv om
han i Reglen skrev latinske
Vers. Hans Portræt fandtes i den
Samling, som Peder Resen i sin
Tid skænkede
Universitetsbiblioteket, men gik
tabt ved Branden 1728.
Hans Hustru døde 16. Juli 1587 i
sit 64de Aar. De havde ingen
Børn, og Mandens Brødre Troels
og Peder gjorde derfor Fordring
paa at dele Naadensaaret med
hende, hvilket dog afvistes af
Universitetet. Brodersønnen
Claus Plum lod 1624 Hans
Frandsens Gravmæle i Frue Kirke
istandsætte, men det gik til
Grunde enten 1728 ved
Kjøbenhavns Ildebrand eller 1807
ved Bombardementet
H. F. Rerdam: Kbhs. Univ. Hist.
II, 543-56 og de der nævnte
mange ældre Kilder jfr. Biogr.
Lexikon og F. R. Friis's forsk.
Værker ang. Tyge Brahe. — Se
Tillæg.
Hans Frandsens Digt om
Historiens Nytte.
(Fra A. S. Vedels Udgave af Saxo 1575).
I huor mand søger all Verden
omkring
Blant Verdslige Viisdom oc Lære:
Der findes icke nogen dyrebarere
ting,
End sande Historier ere.
Fordi de sige baade Quinde oc
Mand,
Den stund hand er i Liffue:
Huor huer sit Leffnet fremdrage
kand,
Oc siden udødelig bliffue.
Her findis baade i Feide oc
Fred,
Om du vilt Krönicken acte:
Gode Raad oc Anslag, huo dem tar
ved
Oc ellers effter ære vil tracte.
Viltu oc ey ret tencke dig om,
Men Dyd oc Ære fergætte:
Vaarst du end dobbelt Keyser i
Rom,
Dit Velde haffuer intet at
sætte.
Thi lærd Mands Pen haffuer
saadan iid,
Han acter ey Gods eller Arffue:
Huad heller du vorder vred eller
blid,
Hand maler dig met din Farffue.
Oc naar du meent, det er forgæt,
Huad Ont eller Gaat du giorde:
Da findis dit Naffn i Krönicken
sæt,
All Verden veed aff din Forde.
Det Gode huer prise oc loffue
maa,
Det Onde bespotte oc lacke;
Huo lenge vil leffue hand tencke
der paa
Hans Gierning kand tagis til
tacke.
Det holdis med rette for
synderlig Prijs.
Historien at læse oc hore:
Aff anden Mands skade giör den
oss vijs,
Som Gaffn oc Naffn anröre.
Oc huad som actis for Leeg eller
Lærd,
som huar ey kunde befalde:
It Menneskis Naffn er hand ey
værd,
Det vil ieg sige for alle.
Gud giffue, at huer ickun actede
vel
Det Nytte aff slig Scrifft
komme:
Da skulde vel Lærde actis mere
end Træl,
Blant alle, oc meest de fromme.
Thi det er andet at komme sligt
frem
End huer kand tencke oc vide:
Ah Gud, du styrcke io alle dem,
Som Ære oc Bogen maa lide.
Vor Danske Krønicke som Saxo
skreff
Indholder oc Lærdom sköne,
Aff huilcken mand seer, som huer
bedreff
Saa halluer 'land faaet til
Löne.
Den er nu paa vort Maal vdsæt,
Oss Danske til Nytte oc Ære:
Huo ellers sit Gaffn vil acte
ret,
Oc det mit Flittighed lære.
Mester Anders Vedel giorde dette
Gaffn,
Som förre haffde Made oc Vanske:
Thi bör hannem Tack oc
eftersagn,
Til ære, aff alle Danske.
1. Hippoeratis liber de natura
hominis, latine uersus. Hafn.
1571
2. Galeni de curatione sive
ratione medendi ad Glauconem.
Lib. I. Hafn. 1572.
3. Galeni liber de constitutione
artis Medicæ. Hafn. 1572. 8
4. Claud. Galeni de ossibus ad
tyrones medicos liber. Hafn.
1579. 8. (Fortalen er trykt i
Rørdams Univ. Hist. IV Nr. 214).
|
ef
Troels Frandsen
Født 1534 i Ribe - Død 4. marts 1588 i
København.
Uddrag fra
Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 3, Side 21
3. TROELS
FRANDSEN fra Ribe, levede i
Kjøbenhavn 1586, da han sammen
med Broderen Peder gjorde
Fordring paa at dele
Naadensaaret efter foran nævnte
Broders Enke, og døde sammesteds
4. 3. 1588. Han er sandsynligvis
identisk med den kjøbenhavnske
Borger, Troels Frandsen, der
omtales som optagen i det danske
Broderskab 1576, som betalende
Jordskyld af nogle Boder i
Østergade og en Have vesten
Nørreport i 1581, som
underskrivende Fuldmagten til
Kjøbenhavns Udsendinge ved Prins
Christians Hylding i Ringsted
1584 og samme Aar som Vidne, da
en Gaard tilskødes Kongens
Vintapper, Borger i Kjøbenhavn
Jesper Skammelsen og Hustru.
Naar Peder Frandsen i 1608
optræder i en Arvesag ogsaa paa
nogle Broderbørns Vegne, er det
rimeligvis Børn af samme Troels,
da Hans ingen Børn havde, og
ingen flere Brødre, end Troels
og Peder, gjorde Krav paa
Naadensaaret efter Hans
Frandsen.
Kirkehist. Saml., Ny R. I, 55; 3
It, Il, 491. — Hørdum: Kblis.
Univ. Hist. II, 554. — Kbhs.
Dipl. I, 488, 498, 5j(;, 548,
VI, 44. — Orig. Brev fra Troels
og Peder Frandsen af 26. 1. 1586
i Ny kgl. Saml. 752. Fol. paa
del kgl. Bild.
|
ef
Jacob Frandsen
Født i Ribe - Død før 1586
Uddrag fra
Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 4, Side 22
4. JACOB FRANDSEN,
længe ganske
glemt, findes
omtalt i Ribe
Tingbog af 1561.
Det fremgaar
heraf, at hans
Fader, Frands
Madsen, Torsdag
efter purific.
Marias [april]
havde indkaldt 4
Mænd, som paa
hans Vegne
begjærede nogen
Erstatning af
Per Jensen for
den Skade, denne
havde gjort
Sønnen Jacob.
Per svarede, „at
hand gerne
wielle were hans
wen, men hand
hagde icke penge
at giffue hannom",
og til
Spørgsmaalet om
han „wille
were tiill en
wenlige maade
med hannom",
svarede han Nej!
og sagde, at han
havde udlagt 10
Daler til Kost
og Lægeløn,
ligesom han
beskyldte Frands
Madsen og hans
Sønner for at de
„gjorde
hannem uskiell
oc the drog vd
marcken oc wille
slo hannem
ihiell".
Lørdagen efter
Viti og Modesti
Dag [14. juni]
æskede Frands
Madsen med
Sønnen Jacob
Wurderingsmænd
paa ommeldte
Saar og Skade.
Der blev da
udmældt 12 Mænd,
og de havde „4
uwildige
dannemendt oc
bartskerer" med.
Efter at have
raadslaaet kom
de inden Tinge
og „kund
gjorde ock
wontne paa
theris hellig
andzeed, at the
hagde Jacob
Frandsen aff
syne cleder oc
grandzgiffueligen
besaae hans
saaer, tha war
hand slaget ind
ret vdj syn røg,
ther som [o:
hvor] alle
aderer sambles,
oc hvo ther
bliffuer slaget,
goer icke heden
vdenn mensell,
oc at de hagde
moled hans been,
tha war thend
ene been
forsuonden aff
samme slag, saa
at det var ij
fingerbret
korther end
thett andet, oc
kand ingen
doctor eller
legy andet sige,
end Jacob
Fransen haffuer
hans lest or
lemsell af samme
slag".
Næste Tirsdag,
s. Karini Dag
[25.nov. ?],
vidnede de 12
Mænd, at den „lemsell
[Lemlæstelse] oc
feyll. som Jacob
Frandsen hagde
vtj syn gang,
thend hagde band
aff det slag vdj
syn røg, som Per
Jensen, Jens
Tielloffsens
Søn, slog ham"
; og de
vurderede samme
Skade for et
Hundrede Mark.
Jacob Frandsen
har neppe
efterladt Børn,
da Peder
Frandsen (se Nr.
5) i Søgsmaalet
mod Slægten paa
Astrup kun
optræder paa
Broderbørns
(Troelses Børns)
Vegne og ikke
for Brødrebørn
eller Brødre, og
var vistnok selv
død før 1586, da
han ikke med
Brødrene Troels
og Peder i dette
Aar deltager i
Fordringen paa
Naadensaaret
efter Broderen
Hans.
Ribe
Bytingsbog 1561
|
ef
Peder Frandsen
Født 1548 i København - Død 27. juli 1608
Uddrag fra
Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 5, Side 22-25
5. PEDER
FRANDSEN er
rimeligvis noget
yngre end
Broderen Hans.
Haandskrevne
Optegnelser af
Lengnick og
Hundrop anføre
ham som Student
fra Ribe fra
1568; hans
Ungdomsperiode
er dog næsten
ukendt, men han
nævnes "Borger i
kjøbenhavn", da
han 13. Maj 1589
fik Kgl.
Udnævnelse til
Byfoged her i
Byen, og han maa
allerede en Del
Aar før have
været
velstaaende og
anset Borger,
siden han ved
Pinsedrikken i
1579 optoges i
det danske
Broderskab.
I 1588 anfores
han i et
Mønstringsregister
som Fænrik for
Snarens og
Vester Kvarter.
Beskikkelsen til
Byfoged, aftrykt
i Kjøbenhavns
Diplomatarium,
viser hans
Embedspligter og
Løn. Forholdet
mellem
Magistraten og
ham gav
Anledning til
mange Rivninger.
Borgmester og
Raad klagede
over, at „Peder
Frandsen udi
mange Maader
havde bevist dem
i deres Embede
og Befaling stor
Modvillighed,
dem foragtet,
fortalt og
overskreget".
18. Mts. 1592
faldt en
Kommissionsdom i
Sagen, der skønt
P. F. ikke blev
Magistraten Svar
skyldig, afsagde
den Kendelse, at
han havde forset
sig mod sin
Instrux. Og 2.
Juni s. A.
udnæntes en
anden Byfoged,
Karsten Rytter,
med samme
Instrux. — En
anden Dom ved
Kongens
Retterting af 5.
Aug. 1590 faldt
heldigere ud for
Peder F. Han var
indstævnet,
fordi han ved
Nattetid havde
sendt 3 af
Stadens Præster,
hen i Fængslet
for at formane
og forhøre
Ane
Coldings, der
sad anklaget for
Trolddom i den
celebre Sag, om
at Kongens
Flaade var
bleven forgjort,
da den skulde
føre
Prinsesse
Anna som Brud
til Skotland og
derfor maatte
vende om. Under
Sagen kastedes
en Mistanke om
Partiskhed paa
P. F. "efterdi
en af de
berygtede
Kvinders Søn
haver hans
Søster til Ægte"
(jfr. Nr. 6), og
man synes at
have frygtet, at
han skulde have
faaet en anden
Forklaring ud af
hende, men han
frikendtes,
fordi det var
sket efter Ordre
til ham, og ikke
fordi han vilde
forhøre hende,
men for at give
hende, der nu
skulde miste
Livet, den
sidste Trøst.
— Efter at have
taget Afsked med
Byfogedtjenesten
levede P. F.
atter som Borger
i Kjøbenhavn, og
i det første
Tiaar af det
17de Aarhundrede
nævnes han
blandt de større
Handlende, der
havde Bevilling
paa Handelen paa
Vespenø
[Vestmannaøerne,
Island].
Imidlertid
betroede Kongen
ham ogsaa at
udføre
forskellige
Retssager i Ind-
og Udland.
Saaledes fik han
15. Juli 1594 et
kgl. Brev om at
forfølge en
interessant
Kriminalsag mod
Adelsmanden
Jørgen Høg, der
havde ihjelskudt
Borgmesteren i
Skive og derfor
af Kongen og
Rettertinget var
dømt fra Livet,
men benaadet „formiddelst
nogle voere
vndersotter af
Ridderschabet
saa og for Fruer
och Jomfruer
thievis
vnderdanigst
flittig forbøns
schylldt",
dog kun mod
skriftligt Løfte
om inden 6 Uger
at forlade
Riget, i 4 Aars
Tid at lade sig
bruge mod Tyrken
og aldrig komme
hjem. Nu havde
han imidlertid
skammeligt brudt
Løftet, først
hemmelig opholdt
sig her i Riget
og saa, i Stedet
for at vove
Livet mod
Kristenhedens
Arvefjende
Tyrken, ganske
fredsommeligt
bosat sig i
Nyløse i
Sverrig. Kongen
var opbragt over
denne Troløshed,
havde i den
Anledning
tilskrevet
Sverrigs Konge
og Rigsraad m.
fl., og Peder
Frandsen kunde
nu vente et
Mandat til
Statholderen paa
Elfsborg og
Borgmester og
Raadmænd i
Nyløse til at
anholde og
indsætte Jørgen
Høg, og da
skulde han paa
det strængeste
tiltale ham ved
Rette og begære
hans Exekution
efter Dommen og
hans
Forskrivelse.
Hvorledes
Hvervet
udrettedes, er
dog ikke bekendt
(Sjæl'. Reg.
1588-96 fol.
371). — Skønt
Peder Frandsen
ikke nævnes
blandt Christian
IVs Herolder i
den Fortegnelse.
J. Grundtvig
meddeler paa
Grundlag af
Rentemester regnskaberne,
er det dog
givet, at han
har beklædt
denne Stilling,
ikke blot af
Inskriptionen
paa
Epitaphiet
(se Tillæg), der
nævner, at han i
denne Egenskab
havde
forskellige
Sendefærd til
Nabo-Konger og
Fyrster, men
navnlig afgjort
af et kgl. aab.
Brev af 9. Okt.
1601, hvori han
kaldes Herold,
og hvorved han
blev belønnet
med Kongens Del
af Udby Sogns
Korntiende for
den Tjeneste,
han har gjort og
vil gjøre
Kongen. Som
Herold fungerede
Peder Frandsen
sikkert ved de
store Festligheder i
Anledning af
Christian IVs
Kroning i 1596.
Tyder hans
Optagelse i det
danske
Broderskab 1579
paa, at han ikke
savnede Midler,
kan man sikkert
gaa ud fra, at
han ved sit
Ægteskab ca. 1583
med Cathrine
Syben betydelig
har forøget sin
Formue. Hun var
nemlig en Datter
af den dygtige
Guldsmed Johan
Syben, der er
vel kendt ved
sin Virksomhed
som
Instrumentmager
hos Christian
III og Frederik
II, bl. a. ved
Forfærdigelse af
astronomiske
Instrumenter til
Tyge Brahe, og
var Enke efter
den rige
Hofskrædder
Claus Plum, der
ogsaa var en
anset og betroet
Mand hos nævnte
Konger, hvorfor
hans Navn efter
Tidens Brug ret
naturligt
mindedes ved
„Eftermandens"
førstfødte Søns
Daab, som i
Indledningen
nærmere omtalt.

"Kancelliets
brevbøger
vedrørende
Danmarks indre
forhold i
uddrag"
Side 22, 9. feb.
1580.
Over de Sager,
Peder Frandsen
førte for Staden
Kjøbenhavn og
for Kongen,
glemte han ikke
sine egne
Interesser.
Rørdam fremhæver
i sin
Universitetets
Historie,
hvorledes han i
henved 20 Aar
ulejliger
Konsistoriet med
sine Fordringer
om at dele sin
Broder Hans'
Enkes Naadesaar
med hende, og
flere Gange
optræder han paa
egne og
Broderbørns
Vegne i
Retssager, der
skulde sikre
Samme deres
Andele i Godset
Astrup i Brøns
Sogn i Slesvig,
hvortil de
gennem hans
Moder var
arveberettigede.
Peder Frandsen
døde 27. Juli
1608, hans
Hustru 26.
December 1613 og
begravedes i
Helligaands
Kirke, hvor der
over dem blev
sat sat en
Gravsten og
siden af Søn og
Svigersøn
bekostet et
Epitaphium
med hans Portræt
. Af en instrux
af 1. Mai 1620
for Kæmneren i
Kjøbenhavn ses
det, at Peder
Frandsens
Arvinger efter
ham ejede en
Gaard i
Brolæggerstræde,
der før havde
tilhørt velb.
Lave Brok, en
Bod i
Læderstræde og
en Have og nogle
Boder udenfor
Østerport,
delvis hvor nu
Thotts Palais
ligger.
Kbhs.
Diplomatarium,
VI, 45. — O.
Nielsens Kbhs.
Beskr. III 295.
— Kbhs. Dipl.
II, 437 f. —O.
Nielsens Kbhs.
Beskr. III, 131
f. og 254.—
Kbhs. Dipl. II,
472. —
Kolderup-Rosenvinge:
Udvalg af gamle
danske Domme, 4.
Saml., 226-9. —
Sjæll. Reg.
1588-96 fol.
371. — O.
Nielsen Kbhs.
Beskr. IV, 211,
238. — Sjæll.
Reg. 1596-1604
f. 336. —
Kancelliets
Brevbøger
1560-75. — V. A.
Secher: Kongens
Rettertingsdomme.
1605-14, 219 f.
— Kbhs. Dipl.,
1, 601, 605, 613
og O. Nielsen
Kbhs. Beskr. VI,
388.
---------------------------------
Jfr.
Indskrifterne i
Tillægget:
Til Nr. 5.
Indskrifter paa
kgl. Herold
Peder Frandsens
Gravmæle i
Helligaands
Kirke.
Afskrifter efter
P. J. Resen:
Inscriptiones
Haffnienses,
Haffniæ 1668. s.125
og 120.
Paa en
Gravsten:
Her ligger
begrafven Enlig
oc Welact Mand
PEDER FRANDSEN
kgl. Mayst
fordum Herold,
som Saligen i
Herren hensoff
den 27 Julii
Anno 1608 sampt
hans kiere
Hustru Erlig oc
Gudfryctig
Danneqvinde
KATHARINE
JOHANSDATTER,
som oc Saligen
udi Herren bleff
henkalled d. 26
Decembris Anno
1613.
Paa et
Epilaphium af Sten med Peder Frandsens
Portræt.
("Cum Insign.
et. Effig."):
Vivit post
funera virtus -
D. O. M. S. -
PETRO FRANCISCO
RIPENSI, Civi
qvondam hujus
Reipubl.
integerrimo ac
Præfecto primum
Regio ad
triennium hinc
Ejusdem Maj.
Anno 16.
Caduceatori
fidelissimo
variisque ad
vicinorum
regnorum reges
ac principes
ablegationibus
clarissimo. Nec
non KATHRINÆ
SYBENIÆ HAFN.,
Johan Sybenii
Aurifabri,
Geographi ac
Mechanici,
Astronomici
Seren. Regum
Christ. 3. Frid.
2 qvondam
solertis Filiæ
ac Matronæ
piissimæ.
Postqvam pio
conjugio
fideliss. Annos
XXV utrinqve
satisfecissent
mortalesqve
exuvias ille
climacterico
magno 1608 hac
Septuagenaria
1613 hic
deposuissent,
animamqve Deo
creatori
reddidissent.
In perennem
filialis
obsequii
memoriam Optime
meritis
Parentibus
filius et gener
Claudius Plumius
J. U. D. ac R.
Acad. P. P. M.
Hermannus
Nicolai Hebr.
Lingv. P. P.,
Hoc monumentum
posuere.
|
ef
?
Franddatter
Uddrag fra
Slægten Plum ved Gerhard Grove,
1903, Nr. 5, Side 22-25
6. ...
FRANDSDATTER
holdt
Bryllup i
Kjøbenhavn 1581,
i hvilken
Anledning
Universitetet i
Æresskænk gav
hendes Broder
Hans Frandsen en
Ame Vin. Hendes
Fornavn kendes
ikke, og hendes
Mands Navn
heller ikke; men
da ingen anden
Søster nævnes,
er hun muligvis
den Søster, der
var gift med en
Søn af en af de
3 Troldkvinder i
Kjøbenhavn, som
fik Skyld for at
have forhekset
Flaaden, saa at
Prinsesse Anna
maatte vende om
paa sin
Bruderejse til
Skotland 1590
(jfr. ovfr.
N. 5). I saa
Fald var hendes
Mand enten Søn
af Margrethe,
Jacob Skrivers
(Borgmester i
Kbh.), Kirsten
Søndags eller af
Anna Jesper
(Skammelsen)
Vintappers. Paa
en Forbindelse
med sidst nævnte
kunde det tyde,
at Broderen
Troels Frandsen
fungerer som
Vidne ved et
Skøde til Fordel
for Jesper
Skammelsen, jfr.
ovfr. (N.
3).
Uddrag
af
Universitetsregnskaber,
se Rørdams Kbhs.
Univ. Hist. 4,
310. — Kbhs.
Diplomat. IV.
691, 692, 694. —
0. Nielsen Kbhs.
Hist. III. 189
f'.
|
| |
|