Uddrag fra Slægten Plum ved Gerhard Grove, 1903
Side 57-63

Frederik Plum fødtes i Korsør 12. okt. 1760. Faderen Claus Clausen Plum der var Sognepræst sammesteds, havde opkaldt sit første Barn efter sin Svigerfader, men ikke haft Held med derefter at faa sin Farfaders Navn bevaret i Børnebørnenes Slægtled. De næste to Børn, to Døtre, der begge døbtes med Navnet Frederikke, døde nemlig ganske spæde. Først gennem det fjerde Barn, Sønnen Frederik, skulde han faa varig Glæde af opkaldelsen.

Sønnen viste sig tidlig i Besiddelse af gode Evner, hvorfor Faderen blandt sine mange sønner udpegede ham til den studerende vej, som hans Kaar kun tillod ham at lade een Søn følge. Baade Faderen og Moderen, en Datter af den bekendte Præst Rohn ved St. Petri Kirke i Kjøbenhavn, gav Børnene en alvorlig kristelig Opdragelse, men ogsaa stræng, hvad ikke alle Børnene paaskønnede (se Nr. 97 i bogen, Jacob Severin Plum (lillebror)).

I 1778 dimitteredes han fra Odense til Universitetet. Som Student maatte han navnlig ved Informationer tjene til sit Underhold. Han fik dog tidlig Fribolig i Regensen, hvor han i sine sidste Studenteraar delte Værelse med sit Bysbarn, Jens Baggesen, der indførte ham i Prams Hus og i Datidens litterære Kredse, ligesom han bedømte hans poetiske Forsøg, førend de blev trykte i ,Minerva" og i de af H. W. Riber udgivne "Poesier". Sammesteds boede han ogsaa under Tag med sin vordende Hustru, der da var gift med Regentsprovsten. Hans videnskabelige Studier samlede sig i Begyndelsen nærmest om østerlandsk (hebraisk) og klassisk, græsk og romersk Poesi, som han gengav i dansk Oversættelse. Hans Oversættelse af Juvenals og Persius's Satirer om Menneskenes Ønsker blev prisbelønnet af Sel-skabet til de skønne Videnskabers udbredelse og trykt paa dets Bekostning 1790. Han havde foresat sig at tage filologisk Eksamen, men forandrede pludselig Studieplan og kastede sig 1787 over Theologien, fordi, som han skriver til Baggesen, "ikke kunde faa Fred paa anden Maade".

1788 tog han theologisk Examen. Samme Aar fik han en for en Mathematiker, ikke for en Theolog ledig Friplads paa Elers' Kollegium. Dette havde til Følge, at den Disputats, han efter Kollegiets Regler skulde holde, maatte være over et mathematisk Emne, og han hjalp sig, efter hvad R. R. Vestergaard meddeler i sine Bidrag til Elers' Kollegiums Historie, ved at skrive en Afhandling om Josva Bog Cap. 10, V. 12-14, hvor Josva byder: ”Sol staa stille i Gibeon, og Maane i Ajalons Dal.”

I 1790 forsvarede han Graden som Dr. philos. ved Kjøbenhavns Universitet ved Afhandlingen: Historia interpretationis quarundam Ebraicæ po?seos metaphorarum imprimis loci Josvæ X. 12-14, hvor han altsaa kom ind paa samme Emne.

I 1791 blev han Sognepræst i Korsør og Taarnborg, 1792 Dr. theol. i Gøttingen, i 1794 Provst i Slagelse Herred og 1796 Sognepræst ved St. Michels Kirke i Slagelse. Hans senere Liv, Hovedvirksornhed og Betydning paa Kirke-, Skole-, Bibliotek- og Fattigvæsenets Omraade skildrer Bibliotekar S. M. Gjellerup i biografisk Lexikon med følgende Ord:
”Spørgsmaalet om Fattigvæsenets Ordning, Almueskolevæsenets Reform og Undervisningsmetodens Forbedring optog den Gang den almindelige Interesse, og Plum fandt her en Opgave, som han havde gode Forudsætninger for at kunne løse, især en ualmindelig praktisk Sans, der ikke tillod ham at fortabe sig i Filantropernes taagede Idealisme.

Kort efter at han var bleven Præst i Korsør, sporede man allerede hans Virksomhed i denne Retning. Efter at han havde ordnet Fattigvæsenet, fik han ved offentlig og privat Understøttelse lagt Grunden til Skolevæsenets Forbedring efter en Plan der fik kongelig Stadfæstelse, og efter at han var bleven Provst, udvidede han sin Virksomhed til at omfatte Skole- og Fattigvæsenet paa Landet. Som Præst i Slagelse fik han 1799 gennemført Oprettelsen af en fortrinlig Læse- og Arbejdsskole, der blev anset som et Mønster af en Borgerskole og fandt Efterligning i en stor Del af Landets Kjøbstæder.

1802 udgav han en ”Haandbog for Lærere og Opsynsmænd ved Borger- og Almueskolerne", et udmærket Arbejde, "der endnu ikke i vor Skolelitteratur er blevet afløst af noget bedre", og 1803 "Pestalozzis Læremaade, et Forsøg til Elementarundervisningens Forbedring", tillige med en Subskriptionsplan paa en Oversættelse af de dertil hørende Elementtarbøger. Kancellipræsident Fr. Moltke, der sværmede for Pestalozzis Elementatundervisning, fik kaldet Plum til Kjøbenhavn, hvor han 1803 blev Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke.

Som Medlem af en Kommission, der skulde prøve den Pestalozziske Elementarunder-visning, holdt han derefter offentlige Foredrag om Metoden. Paa samme Tid arbejdede han paa en Grundforbedring af Hovedstadens Almueskolevæsen og Opsynet dermed og fik oprettet en bestandig Kommission til disse Skolers Indretning og Bestyrelse. I Forbindelse med L. C. Sander og A. K. Hohn udgav han 1804-08 "Egeria, Fjerdingaars-skrift for Opdragelses og Undervisningsvæsenet i Danmark og Norge", et fortrinligt Tidsskrift, der ikke er blevet overgaaet og næppe naaet af noget senere". 1809 blev han Meddirektør for det nyoprettede Pastoralsemiuarium.

1811 udnævntes han til Biskop i Odense, hvor han med sin vante lhærdighed tog fat paa Skolevæsenets Ordning. I812 fik han Kancelliets Stadfæstelse paa et af ham udarbejdet Regulativ for Skolerne i Fyns Købstæder, der skulde gælde, indtil en almindelig Skoleforordning udkom. S. A. oprettedes i Odense en ny Borgerskole, en Middelskole i den Lahnske Stiftelse, Aftenskoler for Tjenestepiger og Læredrenge og en Søndagsskole for Haandværkssvende.

Plum havde en mærkelig Evne til at faa Folk med, selv hvor der, som her, krævedes meget betydelige Tilskud fra Privat Side. Det var hans personlige overlegenhed, der gjorde sig gældende og naar han erklærede, at det maatte være saaledes, bragte man sine ofre, fordi det ikke nyttede at gøre Indvendinger.

Men ogsaa blandt Stiftets Gejstlighed og andre dannede Kredse søgte han at vække sansen for boglig syssel. 1813 oprettede han Fyens stiftsbibliotek, 1815 stiftetde han det Fynske litterære Selskab, og 1818-33 udgav han aarlig Efterretning om udenlandsk teologisk og pastoral Litteratur for Stiftets Gejstlighed;
han indførte udvidede Landemoder med videnskabelige Foredrag og Forhandlinger, skærpede Bispeexamen og indgav Forslag til Kancelliet om en Forøgelse af prædiketexterne, men Forslaget blev henlagt uden Besvarelse. Han var falden i Unaade, fordi han havde udtalt sig nedsættende om den indbyrdes undervisning som var Kongens Kæphest.

Under denne omfattende Virksomhed fik han dog Tid til at tage fjærnere liggende Opgaver op. For at vænne Bondestanden til god og nyttig Læsning i hjemmene udgav han 1821 "Anders Kjærby af Vissenberg Sogn en Læsebog især for Fynboer". Under alt dette glemte han dog ikke sine gamle Klassikere og endnu i sin høje Alder udgav han 1827, ”Auli Persii Flacci Satyræ” med Kommentar og 1828 ,”Valgte Stykker af de græske Anthilogi, revideret Text, metrisk Fordanskning og oplysende Anmærkninger”, første Hefte. Den gamle Mand smigrede sig endnu med at han stod paa Højde med sin Tids filologiske Dannelse. Men igjennem en meget hensynsfuld indgaaende Kritik mindede J. N. Madvig ham dog om, at Tiden var løben fra ham. 1828 blev P. Medlem af Videnskabernes Selskab og Kommandør af Dannebrog”.

Der skal endnu mindes om at Plum under Kjøbenhavns Bombardement i 1807 maatte se sit Hus, sit Bibliotek og sine Samlinger afbrændte ved Fjendens lldkugler. Sin Hustru og sine Børn i stor Fare og sine Forfædres Begravelser i Frue Kirke Som et Rov for Luerne, men at han selv stod i første Række af de energiske Mænd, der traadte sammen for at lindre Borgernes Nød og efter Flaadens Tab bidragede til et nyt Søforsvar for Fædrelandet.

Den 18. Jan. 1834 afgik han ved Døden i Odense Bispegaard efter at have nedskrevet sine sidste ord tilsine Børn i et Digt, der er aftrykt i Tillægget. Her findes ligeledes aftrykt hans i Familien opbevarede hidtil utrykte Autobiografi (forfattet 1811 i Anledning af hans Ridderudnævnelse), der ikke ganske falder sammen med den iøvrigt samtidige latinske Autobiografi af ham, som er trykt i Biskop Münters Program af 1811 i Anledning af 3 Bispers udnævnelse under Titlen "Programma de schola Antiochena" etc.

Han stod i nært forhold til mange bekendte Mænd, som Bisperne Balle og Münter, Ungdomsvennen, Digteren Baggesen, der ogsaa senere jævnlig besøgte ham i Odense, Kancellipræsident Fr. Moltke m. fl. I den nyeste Tid er en Del Breve fra ham til Münter trykte i Kirkehistoriske Samlinger.

Bispinde Plum, Marie Sophie f. Munk, var datter af Justitsraad, Arkivar og Chef i Postsekretariatet Søren Munk, f. 1733, f 1801, og Johanne, f. Munk, f. 1738, d. 1810. Hun var døbt 22. Dec. 1765 og blev 16 Aar gammel, i Aaret 1782 viet til den bekendte Orientalist, Professor og Regensprovst Andreas Chr. Hviid, f. 1749.

Ved hans Død 1782 havde hun Datteren Johanne, siden gift Wilkens, og Sønnen Andreas Christian Hviid, (død 31. maj 1863) som Byskriver i Nexø (1857-1863), der gik under Navnet ”Lindens Broder”, fordi den bekendte Regenslind blev plantet den Dag, hans afd. Broder fødtes.

Plum har sikkert allerede, da han laa paa Regensen, gjort Bekendtskab med den fire Aar yngre Regensprovstinde, hvem ogsaa Baggesen har beundret. Fra denne Tid stammer en fra Rousseau hentet Stambogsindskrift af hende i Baggesens Album, dateret 12. Okt. 1787. De to Kontubernaler kunde da lidet ane, at faa Aar efter den ene skulde være Hviids Efterfølger som Ægtemand, den anden som Regensprovst.

Da Baggesen 1790 vendte hjem som lykkelig Ægtemand, hørte Fru Hviid til dem, der med Hjærtelighed kom den unge Schweizerinde imøde. Den 14. Juli 1792 ægtede Plum Fru Hviid. Han tog sig med Kjærlighed af de to Stedbørn, medens han selv i Ægteskabet
med hende fik en større Børneflok, hvoraf 8 naaede voxen Alder. Hun havde Ord for at være en dygtig, praktisk og myndig Bispinde, der ikke overalt var velset af Præste-fruerne, naar hun som oftest fulgte sin Mand paa Visitatserne.

Hun døde i Odense 18. Febr. 1829.

Biogr. Lexik. - Erslews Forl. lexik. m. Suppl. - Fr. Münter, de seola antiochena Progr. 1811 - R. R. Vestergaard: Bidrag til Elers' Kollegiurns Historie, 91 og 135 f.